Momsterliv: En helt almindelig fredag

Første dag i måneden og dagen hvor nogle af os Momster bloggere, fortæller om hvad vi har lavet på en helt almindelig dag. Her er et lille glimt ind i hvordan min dag har set ud.

Smukkeste syn at vågne op til

06.30 Vækkeuret ringer
…og jeg er så heldig at vågne op til dette smukke syn. Min yngste datter Viola kommer ofte ind i vores seng om natten, eller jeg tror faktisk hun kommer snigende hver nat, men det er hyggeligt og vi har ikke noget imod det, vi elsker at ligge og putte om morgenen, men det er der desværre ikke så meget tid til i dag.

06.35 Jeg står op og begynder at lave morgenmad.
For mig er det vigtigt at jeg får lavet en god lækker morgenmad og at vi lige bliver samlet ved morgenbordet så jeg gør en del ud af det. Stort set hver morgen laver jeg frisk koldpresset juice, med sæsonens frugt og grønt. Det er ren luksus og jeg ved at mine piger får en masse gode vitaminer at starte på.

Dagens morgenmad, selvfølgelig uden latte til pigerne.

07.15 Pigerne laver deres egne madpakker, det vil de rigtig gerne selv stå for, så jeg står kun på sidelinien og hjælper med at pakke ind, riste rugbrød osv.

Kl. 07.45 Afsted til skole og dagens aftaler.
Min store datter Olivia cykler selv i skole, Viola, min mindste, har jeg det stadig bedst med at følge, selvom jeg ser flere i hendes klasse, som sagtens klarer den opgave selv. Viola har lige fået ny cykel, så jeg tænker at vi må øve på cykelturen her i sensommeren, så hun også snart kan følge trop med nogle af klassekameraterne.

Kl. 09.00 Jeg starter på dagens møder og aftaler.
Lige p.t går jeg på et kursus omkring digital markedsføring, prøver at blive lidt klogere på det område, tænker det vil gavne mig senere hen at vide lidt om SEO, AdWords og content marketing.
Efter kursus har jeg et enkelt møde inden jeg kan holde weekend med familien

15.00 Min mand henter vores piger og så kan jeg få fornøjelsen af at stå for indkøb.
I dag er det fredag og jeg tænker at jeg efter en lang uge vil springe over hvor gærdet er lavest og bare købe takeaway med hjem, så jeg ikke skal tænke på madlavning. Jeg kører forbi Torvehallerne (madmekka i København) hvor der ligger en helt fantastisk butik med et skønt koncept “når hjemmelavet skal være nemt” .
Det går simpelthen ud på at de forbereder forskellige retter, lavet af årstidens råvarer, lækkert anrettet i bakker lige til at sætte i ovnen, så alt hvad du skal gøre når du kommer hjem er at putte retterne i ovnen i 15 minutter og vupti så er aftensmaden klare. En af de ting jeg også kan lide ved Homemate er at det er æstetisk anrettet og så er det kvalitet, så det er mad jeg kan sætte på bordet med god samvittighed..
Jeg valgte det som de kalder “familieparken” som består af 2 valgfire voksen retter, 1 børne ret, 1 salat, 1 brød og så lige en omgang økologisk pandekagedej. Den koster 295 kr, og det syntes jeg altså ikke er dyrt, man får ret meget for pengene, det er gode råvarer og så sparer man rigtig meget tid. Så den luksus benytter jeg mig af engang imellem…

17.00 Hjemme igen, hvor resten af familien allerede hygger sig i haven.
Vi får høstet lidt af  de skønne sager vi har i haven, blommer, brombær og æbler. De er ren luksus at vi har det i egen have og jeg føler mig meget taknemmelig hver gang jeg plukker fra havens buske og træer. Brombærrene bliver vi enige om at vi laver en syltetøj af, som vi kan bruge til pandekagerne. Æblerne bruger vi i juicen om morgenen..

Dagens høst fra haven

18.00 Så er det ved at være tid til aftensmad, og det var jo i dag temmelig nemt, tænd ovnen, sæt maden ind og efter 20 minutter, så er den klar. Så skal vi efterfølgende selvfølgelig vaske op osv. bagefter, men der er stadig meget tid sparret, homemate tager desværre ikke opvasken og vi har ingen opvaskemaskine…

Islandsk laks med ingefær og grønt
Focasia med rosmarin fra Homemate

 

 

 

 

 

 

 

 

Kl. 1930 Olivia begynder at lave pandekager og jeg sætter brombærrene over og laver en lun kompot til pandekagerne. Resten af aftenen står på at hygge os med pandekager og se fjernsyn fra sofaen.
Vi ser en underholdningsprogrammet “alle mod en” men må engang imellem lige zappe over til landskampen så manden i huset også er glad.
Pigerne er længe oppe, men weekenden er også igang og de kan sove længe i morgen.
Godnat herfra.

Solnedgang i horisonten

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar