Børnemode, 10 års fødselsdag og en lille fortælling

I starten af August, blev der afholdt modeuge i København.

Jeg var forbi CIFF kids i Forum, da jeg var inviteret til et MarMar presse event, i anledningen af deres
10 års jubilæum med deres ss18 kollektion.

MarMar 10th anniversary

..og lige præcis MarMar betyder noget helt specielt for mig.
Jeg har fulgt mærket lige fra start, faktisk har jeg fulgt det inden det overhovedet startede.
Jeg kender nemlig Marlene, som er designeren bag.

Marlenes børn og min ældste datter Olivia har gået i samme Steiner børnehave, og det var her jeg mødte Marlene og hendes søde børn!

Jeg hørte første gang om MarMar på den årlige bustur op til bondemand Niels.
Hvert år var vi med vores børns børnehave, oppe at besøge bondemand Niels, som har en biodynamisk bondegård fyldt med dyr, blomster, korn og kærlighed til alle levende væsner.
…og det var midt imellem alle disse herlighedder, at Marlene løftede sløret for, at hun havde nogle ideer og tanker til et nyt børnetøjsmærke.

Jeg kan tydeligt huske at hun fortalte om farver, at det skulle være stilrent med et tvist og at det også skulle være cool.
..og kvaliteten, den ville hun ikke gå på kompromis med.

Man må sige, at det er hun lykkedes meget godt med, for ikke at sige fantastisk.

Det jeg rigtig godt kan lide ved Marlene og MarMar er, at hun er tro mod sig selv og sine ideer.
F.eks. så ved jeg,  at der i starten ikke var mange som troede på at Leo print ville blive et hit, men Marlene mente at det skulle med, det ville give kollektionen et tvist, og idag så kan man slet ikke komme uden om leopard print, og hvis du spørg mig, så var det Marlene der startede den bølge!

Det velkendte leopard print

En anden ting  jeg godt kan lide ved MarMar’s kollektioner,  er farverne!
Jeg er vild med hendes farvevalg, de nedtonede farver gør bare noget godt for øjet og det gør at det er nemt at sammensætte på kryds og tværs. I det hele taget så er hendes kollektioner nemme at sammensætte og bruge som man har lyst til, uanset om ens barn skal til fødselsdag, i skole eller bare være lækker derhjemme en søndag eftermiddag.

Det er også et kæmpe plus at MarMar tænker på miljøet i produktionen af tøjet.
Det er så vidt muligt lavet i øko-tex certificerede tekstiler og der bliver tænkt i at få produceret tøjet tæt på europa for at minimere transporten og derved også skåne miljøet.
Måske var det den biodynamiske mælk og de gode råvarer fra bondemand Nils som inspirerede Marlene til at have fokus på dette, det må jeg spørge hende om…

Min yngste datter Viola har også haft fornøjelsen af at møde Marlene, hun har nemlig været model for MarMar et par gange.
Det har været en sjov og god oplevelse for Viola og MarMar´s kataloger er altid super æstetiske, så der er også kommet nogle rigtig skønne billeder ud af det, en sand gave at have dem i gemmerne.

Foto fra MarMar ss14
Min datter Viola

Nå men, tilbage til arrangementet i forum.
Marlene viste kollektionen frem for bloggere, journalister og pressefolk og fortalte kort om hvad hendes bud på SS18 er, og den er ikke kedelig!
…for i anledningen af at de fylder 10 år, har de tilføjet ekstra glimmer og guld.
Der er virkelig noget at glæde sig til, kollektionen er fyldt med lækkert design, smukke snit og som altid i den bedste kvalitet.
Jeg har lyst til at vise det hele frem, men af respekt for Marlene og MarMar,  har  jeg lovet kun at vise et lille glimt.

Marlene Anine Holmboe fortæller om kollektionen
MarMar ss18
MarMar ss18

 

 

 

 

 

 

 

Kære Marlene, hvis du læser med her, så kæmpe stort tillykke med de 10 år, det har været en fornøjelse at følge MarMar og jeg bliver helt nostalgisk når jeg tænker tilbage på vores samtale i bussen.
…tænk at det er 10 år siden, det er ikke en skrøne når folk siger at tiden flyver afsted.

Skriv et svar